Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selma. 57
En af damerne satte en) krans af mark
blomster om baronens hoved — og Selma gav
ham smilende en øren af Fsmejasminer Ba
ronen påstod, at han var ,charmeret" 1 høieste
grad. . Hans fest-glade ansigt modsagde heller
ikke disse ord |
Kun Werner sad" aus halv forstem tel
denne legende og syngende ring. Mørke anelser
sreb ham Ham blev ikke ristis klos spå
Selma ..> Men da løftede hun i det samme,
som om hun havde mærket hans mismod, glas-
set mod ham med en bakkantisk gebærde og
råbte smilende og nikkende: «Skål, Werner!»
— og han var atter lykkelig ... Baronen sang
påny en vise af Wennerberg, og Werner nyn-
mede saoterrefranet mede
Det blev silde ”Tanten" mente fat det var
tid at bryde"op…Smartipik det T md fort til
Basel tilt byens Selma sik iforvelene alene
med tanten tos med hænderne mldtaf kranse
og blomster. Også om hatten havde hendes
Hlbedereslynget ent broget krans:
Wermerhørte Hatt sema "skændtet på fane
fens oa det isen arffie | fone 07 1 SE Sprog
som han ikke før havde hørt i Selmas mund.
Det var den simple, bergenske gade-dialekt,
med «eg» og «ikje», som Werner "ikke kendte.
og som vanskeligt vil kunne gengives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
