Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 John Paulsen.
SKÆnkEers sit hjerne kunde han aldrersiden
sansker fornænte 5.
Hlinkhavde het køle på ham mens han
sang det siste nummer — og han havde følt
hendes" blik, bedrøvet og uroligt spørgende,
hvile passie Run et sekund 5 Men han
kundetikkeslemmerdetter bike var som
om hunrtaushedFojordet ham "em af bis ER båd
hamrkor folde (or nose.
Å, kunde han nu flygte, mens han endnu
havde kd modsandskralettilbase| HÆR Smart
blevidet for sent det følte han Fhrtistikaldte
hankpatopvarteren for at iberaler Elankrelste
sig allerede for at gå — da stod hun i samme
øjeblik hilsende ved hans side. I hast havde
huntskitet klæder huntbar mu en elesantisort
drag blinkende Fa pede broderier, brsende
med sorte kniplinger. Forresten intet smykke,
ingen blomst. eller broget sløjfe! Man kunde
fro kdettvarkensenke lybske HER Over
skulderen en sort kniplings-fichu, hat, slør, han-
sker "af samme farvet
«Godaften, herr Werner!» sagde hun med
sænket blik, stræbende uden held at se und-
selis os" forknytude «Kender De miosikke
igen? — — — Sandetjord! —»
Haånfstirredermed en" dum mine fpå hende
uden att fa er ordkoyver smelt tørre kæber Så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
