Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pasquarella. 225
sut; der’skalbduse førejer! Bare vi havdesen
rygende skorsten af et Vesuv i baggrunden!
Vore gamle fjelde er dog i grunden utilladelig
flegmatiske. Hvorfor kan de ikke blive sint
engang. imellem, rød i toppen, og sprude lidt
ild fra sig? «Nei, dei: gode, gamle nuterne,
dei stande like traust,» som Åsen siger. Han
føltesnoget;fugtist"i øiet. Hjemve? Fylder
kunde passe for en sentimental tysker, ikke
for ham, den djærve nordmand, for hvem netop
verdens-theatret åbnede sig og viste ham hele
sit brogede skuespil. Han forlod fjæren og
slentrede i sin hvide lærreds-bonjour, med hæn-
derne i lommen, og sin lille snadde i munden,
tilbage langs" Chiajaen, og nåede den indre
havn. Hvad vilde han nu der? Nei, ingen
norske skibel… Det var ærgerligt! Talfald så
han ikke, mellem de utallige flag og vimpler,
det blå. kors på den røde bund, som hilser
normanden så hjemligt i de fleste fremmede
havne, og som fortæller, at han tilhører en
vikinge-æt, nu af mere fredelig art. Næste.
dåse øjorde han; denne: tur" op igen. Han lyre
tede til sjouernes og matrosernes samtale, han
blandede sig næsvist i deres flok, han spillede
en spions rolle; men, o ve! ingen af dem
bandte på. ærligt, dundrende norsk og ingen
af dem vendte skråen i munden på den besin-
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
