Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Sohn Paulsen.
Denne lille, vakre moral-prædiken, holdt
til egen opbyggelse, forhindrede ham dog ikke
i, tidligt næste morgen, endog tidligere end
sædvanligt, at ile ned til fjæren for at søge
hende Selen var der MKKE Han ventede og
ventede; i sin utålmodighed knækkede han en
pensel og kludrede farver sammen; men allige-
vel ingen Pasquarella. Endelig kom hun ned-
over skråningen, med en buket orange-blomster
i hånden. Hun gik med sænkede øine, usæd-
vanlig værdig og tankefuld. Hendes ydre
havde undergået en heldig forandring og måske
hun mente, at nu burde hendes væsen være i
overensstemmelse dermed. Hænder og fødder
var glinsende’ rene, håret var "vådt, og store
vanddråber sad som diamanter endnu deri, den
største flænge på sit korte skørt havde hun
dækket med en stor, grøn lap (et arbeide, der
havde" kostet hende megen” møje "og flid) og
det røde liv-stykke, der altid vilde åbne sig,
havde hun surret endnu fastere sammen over
brystet. Om håret bar hun desforuden det
røde bånd, han igår havde skænket hende, og
i ørerne et par nye, store koral-dubber, hvoraf
hun øjensynlig var mest stolt; thi hun rystede
gentagende på. hovedet, så at dubberne slog
og ringlede om kinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
