Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Fohn Paulsen.
men før jeg gik ind til hende, havde jeg været
" så klog at gemme mine lirer under en sten på
veien, som jeg løsnede af jorden og igen slog
fast til også løj jeg for hende og sagde; vat
du slet. intet havde givet mig, for, ser du, jeg
vilde selv bruge pengene til disse røde koral-
ler som je imorges købte host Antonios Jes
kantdasikke værerstyg som ensabekat nar
skal male mig, hvad, signor? Men véd du,
hvadk hunsssåejorde? Elun rew klæderme af
mig, hver smule, og undersøgte dem nøie, —
haha, det skulde hjælpe stort! — og så pryg-
lede hun mis "som sædvanlig "og sagde, at du
var ingen fattig, ingen poveretto, for hvem man
arbeidede øratisy "og "at jeg idag skulde for
lange rigtig god betaling, ellers vilde hun selv
snakke med dig. Hun kommer nok hid om
ens stund, Hjestkender hende madu tro Isar
fik jeg heller ikke andet end nogle gamle hvid-
løs tmenkdet brødsjer migtikke som fjer stjal
nogle store appelsiner fra nabo-haven, og de
var så søde og saftige.»
«Fy, Pasquarella,» sagde han formanende
opf truede fad" hendes somt et uariott barne
cdu må aldrig lyve og stjæle!»
«Hvorfor ikke?» svarede hun trodsigt, med
flammende øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
