Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pasgquarella. 259
clgre rr Jer kender hende ikke mere Jer
dumme fæ, som hin gang lyttede til syndicussens
sledske tale os tor øgler huset tkme, or
de få lirer, jeg fik om året til hendes under-
hold, har den" djævleunge pint mig, så jeg
kunde gå i graven af harm og sorg. Gid hun
nu må unde Jer de samme glæder som mig |
Hahaha! Lykke med fangsten, signor |!»
Hånleende fjernede hun sig. Med et tem-
melig flaut og rådvildt ansigt stod vor maler
tilbage og stirrede dumt på sin unge, smukke
protegé, denne dyrebare, men ubekvemme gave
af en voksen jomfru, som han så pludselig havde
fået tilskænk Han var da" ingen sultan, hvis
harem trængte ny forsyning, men en skikkelig,
dydig normand. Skulde hun være hans pleie-
datter "hans" majtresse re vad var dem
gamles mening med foræringen?
Pasquarella havde imidlertid revet sig løs
af hans arme, sat sig ned på en sten, og gråt
nu uden stands. Fortumlet søgte han at trøste
hende; men det gik ikke. Hvor han nu angrede
sin -overilede optræden! Og-dog, "kunde han
have handlet anderledes? Han havde kun gjort,
hvad situationen ubønhørlig fordrede. Men be-
skytte hende, han, der havde møje med at
ernære sig selv på denne kostbare reise? Der
var jo kun en måde, han kunde værne hende
LT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
