Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AEG
Pasquarella. i 25
lyttende. Nei, ingen lyd af sagte fod-trin, ingen
hulken som igår! Atter indåndede han i lange
drag orange-duften fra haven, keg på det ry-
gende Vesuv, "og .derfra…med”et sværmerisk
blik op mød vår-stjernerne.. Hvor de glitrede
i sit blålige sølv-lys! Karlsvognen luede lige
over hans hoved. Kendte, mindevækkende
stjerne-billede! Lyste måske ikvæld over en vis
præstegård derhjemme, ved Folgefondens fod?
Signe? ... Han skød tanken fra sig som en
ubeleilig fredsforstyrrer, og drev så med stærke
skridt frem og tilbage. Hver raslen i havens
træer, hvert vind-sus i toppen bragte ham til
at stanse og sitre. Hans blod rullede som
sydende lava. Var hun syg; thi hvorfor kom
hun ikke? Vilde hun aldrig mere komme og
stille hans hede blod? Skulde hans elskovs-
paradis stænges, netop! dar hans: læbe! havde
berørt den forbudne frugt og fået smag på
dens koglende sødme?
Han gik ind; men han lod mod sædvane
veranda-døren stå åben og i sit vindue satte
han et lys, som han lod brænde hele natten,
med fare for at antænde gardinerne. Måske
den vildfarne så lanternen og tyede i havn ...
Næste morgen, efter en urolig nat, fandt
han lyset brændt ned i stagen, veranda-døren
åben, som han havde forladt den, men trods
18%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
