Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pusquarella. 289
hvis jeg vil se ham endnu en gang, inden
han dør.»
«Du vil. forlade mig, du også?»
Hun segnede med et stumt klage-skrig om
på marken.
«Jeg må, Pasquarella!»
Hun svarede ikke. Der indtrådte en lang,
smertelig stilhed, hvori de kunde høre firbenene
smutte igennem græsset med en svag, hvislende
lyd. Det var netop idag den første Juni, og
veiret var så mildt og skønt. Havet blånede
ved. deres fødder med alle de deilige øer i
fjernet, fuglene kvidrede i de blomstrende
grene, efeuen rankede sig som håbets grønne
bånd rundt det grå klippe-kors, hvorved de
sad, udvortes rolige som naturen omkring dem,
denne natur, der blussede af sundhed i sin nye
sommer-dragt — men Pasquarellas hjerte var
nærved at briste; det kendte ei til sommer-
glæden.
Han vilde trøstende lægge hånden om
hendes liv: men hun vendte sig raskt bort, for
at han ikke skulde se hendes ligblege ansigt;
hun bed læberne sammen og klorede med
neglen i marken,. så at muld-jorden sprøitede
op. Dødsdommen havde jo runget for hendes
skræmte øren — han, som hun havde skænket
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
