Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pasquarella. BR
Hans udrakte arme sank slappe ned; den
deilige skikkelse var borte. Han hørte, hvor-
ledes hun brød sig vei gennem skog-tykningen,
småsten rullede og grene knagede, og han
tænkte på at forfølge hende og opdage hendes
skjule-sted; men han indså straks det unyttige 1
denne plan, og drev langsomt, med et tungt,
trist sind, nedad veien til Sorrent.
Neppe var mørket indtrådt, førend han,
fuld af utålmodighed, listede sig hen til grot-
ten. Han var den første. Pasquarella var
endnu ikke kommet. Han gik atter ud af
grotten og satte sig på en sten med udsigt
over golfen. Mekanisk stirrede han, måske for
siste gang, udover den dunkle hav-flade, over
hvilken Vesuvs ild-diadem lyste tilligemed de
røde lanterner fra fyrtårnene, som glimtede
op nu og da. Bølgerne skvulpede sagte mod
Sorrents orangeduftende strand; i hans øre lød
det som en tungsindig elegi over menneskelig
lykkes forgængelighed, løvet susede den samme
klage og vuggede ham-dybere ind i hans mørke
afskeds-fantasier ...
Da lagde to bløde hænder sig over hans
halvtillukkede øine.
«Pasquarella? Endelig |»
«På hvem tænkte du nu, Enrico!»
Tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
