Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at arbeide. Sandelig, det er ikke således man
lægger formuer op.
Men la os ta en anden skomager.
Såsnart han har lagt op nogen øre, bærer han dem
omhyggelig til sparebanken, og denne låner dem
ud til en borger, som er ifærd med at ta et
sæt slusker i tjeneste. Så tar skomageren en
læregut, — søn af en fattig, som skatter sig
lykkelig, om hans søn om 5 år har lært
håndverket og kan tjene sit brød. Skomageren tjener
på ham, og hvis han har mange kunder, så
skynder han sig at ta en til og endnu en. Siden
får han to-tre svende — fattige, som er glad
ved at tjene 2 kr. om dagen for et arbeide, som
er værd 4 kr. - Og hvis skomageren har lykken
med sig, dersom han forstår at sno sig,
indbringer hans svende og læregutter ham en 15
kr. om dagen, foruden hans eget arbeide. Han
kan udvide forretningen, bli rig lidt efter lidt og
han behøver ikke at negte sig det strengt
nødvendige. Sin søn efterlader han en vakker
skilling.
Dette kalder man „at spare, at være
tarvelig og nøisom“. Igrunden er det ganske ligetil
at udbytte de arbeidsløse.
Handelen synes at gjøre en undtagelse fra
regelen. „En mand, sier man, kjøber te i Kina,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
