Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbehold al at gi dem et sidste opkog, enhver
efter sin smag.
Men at gjøre det til lov, at palægge sig
den pligt at hente sin mad færdigkogt, vilde
være ligesa modbydeligt for det 19de årh.’s
menneske som kloster eller kaserneidéerne, disse
usiuide idéer, født af hjerner, der er fordreiet
af kommandering eller forkvaklet af
religions-opdragelsen.
Hvem skal in ret til kommunens madvarer?
Dette vil visselig bli det forste sporsmal, man
stiller. Hver by vil svare selv, og vi er
overbevist om, at svarene allesammen vil bli dikteret
af retfærdighedsfølelsen. Salænge arbeidet ikke
er organiseret, salænge man befinder sig i en
gjæringstilstand, salænge det er umuligt at skille
den dovne dagdriver fra den ufrivillige
arbeidsløse, bør de til rådighed stående madvarer være
tilgjængelige for alle uden undtagelse. De, som
med våben i hånd har gjort modstand mod det
seirende folk eller sammensvoret sig mod det,
vil selv skynde sig at befri den oprørske egn
for sin nærværelse. Men det forekommer os,
at folket, som altid er høimodigt og en tiende
af at gjengjælde ondt med ondt, skal dele brød
med alle dem, som er blit tilbage i dets midte,
hvad enten det er eiendomstagere eller
eiendoms-tabere. Ved at tilegne sig denne idé vil revolu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
