Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendt i indlandet som i udlandet, fordi det er
et produkt af 18 århundreders arbeide, af 50
slegter af hele det franske folk.
Hvem har sa ret til at tilegne sig den
ringeste del af denne grund eller den mindste af disse
bygninger, uden at begå en skrigende uret?
Hvem har lov til at sælge nogen det ringeste
stvkke af fellesarven?
Derom hersker der enighed blandt
arbeiderne. Tanken om fri bolig ytrede sig sterkt under
beleiringen af Paris, da man ligefrem forlangte
eftergivelse af de leieterminer, eierne krævede.
Den ytrede sig atter under kommunen af 1871,
da pariserarbeiderne ventede en mandig
beslutning af kommunestyret om afskaffelse af husleien.
Den vil atter bli det første spørsmål, den fattige
tænker på, når revolutionen udbryder.
Revolution eller ikke, — arbeideren må ha
tag over hodet. Men hvor dårligt og usundt
det end er, så er der altid en eier, som kan
drive jer væk. Under revolutionen finder eieren
vistnok ingen politimand eller håndlanger til at
kaste eders filler på gaden. Men hvem ved,
om ikke den nye styrelse, hvor revolutionær
den end gir sig mine af at være, gjenopretter
magten og slipper et kobbel politi løs på jer!
Vistnok har man set kommunen forkynde efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
