Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dighedens navn. man vil tale. ..Er det ikke
skjændigt," skriger man, ,.at paiiserne tar de
smukke huse for sig selv, og overlader
stra-hytterne til bønderne.“ Men deraf lar vi os
ikke narre. Disse retfærdighedens rasende
talsmænd glemmer, — ved et sprang i tanken, der
er eiendommeligt for dem, — den skrigende
ulighed, de gjor sig til talsmænd for. De
glemmer, at i selve Paris vansmægter arbeideren,
hans hustru og børn i en ussel rønne, mens
han fra sit vindu ser den riges palads. De
glemmer, at hele slegter omkommer i de
fuld-pakkede kvarterer af mangel pa luft og sol, og
at det burde være revolutionens furste pligt at
råde bod pa denne uret.
Vi hefter os ikke ved disse interesserede
indvendinger. Vi ved, at den uliglfed, som
endnu virkelig finder sted mellem Paris og
landsbyen, er af dem, som aftar hver dag; landsbyen
vil sikkert skaffe sig sundere boliger end de
nuværende, når bonden har ophørt at være
forpagterens. fabrikantens, ågerkarlens og statens
lastdyr. Bør man da holde på en uretfærdighed,
som har hersket i århundreder for at undgå en
forbigående uret?
De såkaldte praktiske indvendinger er
langtfra sterke.
„Her er en fattig djævel,“ vil man si, „som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
