Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at man behøver at ty til våben mocl de
gjenstridige.
Dette uhyre net af indbyrdes forbundne
jernbaner og den vidunderlige samfærsel, som
derved skabes, er visselig vort århundredes mest
slående træk. Det skyldes den fri overenskomst:
Dersom nogen havde forudset og spåd det for
femti år siden, vilde vore forfædre trod han var
gal. De vilde skreget: „Aldrig skal det lykkes
eder at få hundre aktieselskaber til at høre på
fornuft. Det er en drøm, et eventyr, I der
fortæller os. Alene en centralstyrelse med en
direktør i spidsen kunde fremtvinge det.“
Nuvel, det som imidlertid er det merkeligste
ved denne ordning, er, at der ikke gis nogen
centralstyrelse for Europas jernbaner. Slet ingen!
Ingen minister for jernbanerne, ingen diktator,
ikke engang et europæisk storting eller en
ledende komission! Alt sker ved overenskomst.
Og vi spør den statsven, som påstår at
„aldrig kan man undvære en centralstyrelse, om
det så bare var for at ordne samfærselen“, vi
spør ham: „Men hvorledes kan da Europas
jernbaner undvære dem? Hvorledes kan de
overkomme at befordre millioner af reisende og
bjerge af varer tvers over en hel verdensdel?“
Dersom de selskaber, som eier jernbanerne, har
kunnet enes, hvorfor skulde de arbeidere, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
