Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
polet, som har gjort en Vanderbilt og en Polyakoff
ukrænkelige, ligesom direktørerne for P. L. M
■og St. Gotthard, „disse tidsaldrens konger"?
Når vi da anfører som eksempel den
overenskomst, som i al stilhed blev oprettet mellem
jernbanekompanieme, er det ikke som mønster på
en sparsommelig driftsmåde eller en teknisk
organisation. Det er for at vise, at dersom kapitalisterne
uden andet formål end at skrabe penge sammen
på hele verdens bekostning, kan formå at udbytte
jernbanerne uden at oprette et internationalt
kontor, så kan vel arbeidersamfundene gjøre
det ligeså godt, ja endog bedre, uden at udnævne
en minister for de europæiske jernbaner.
En anden, tilsyneladende mere alvorlig
indvending fremstiller sig. Man kunde si, at den
overenskomst, vi taler om, ikke er ganske fri,
— at de store selskaber gir love for de små.
Man kunde nævne et rigt selskab, der tvinger
de reisende, der går fra Berlin til Basel, at
passere Køln og Frankfurt istedetfor at følge
Leipzigerruten; et andet selskab, som lar varerne
gjøre omveie på hundre og tohundre
kilometer (på fremmede enemerker) for at begunstige
mægtige aktionærer; og et tredje, som ruinerer
bilinjerne. I de forenede stater er passagerer
og gods undertiden nødt til at følge urimelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
