Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
finder erstatning på en anden kant i de
landstrækninger, staten overlader det for spotpris.
De nylig offentliggjorte beretninger om
amerikansk hvede viste os, hvilken andel staten tar i
dette optrækkeri af den svage ved den sterke.
Her har staten atter fordoblet
storkapitalens magt både ti og hundre gange. Og
når vi ser. at jernbaneselskabernes voldgiftsret
(atter en frugt af fri overenskomst) undertiden
formår at beskytte de små selskaber mod de
store, må vi bare forbauses over den fri
overenskomsts styrke, trods storkapitalens almagt,
støttet som den tillige er af staten.
De små selskaber lever i virkeligheden trods
statens partiskhed, og når vi i Frankrig,
centralisationens land — bare ser fem eller seks store
selskaber, regner man i Storbritannien mere end
110, som enes fortræffelig, og som visselig er
bedre indrettet for hurtig befordring af gods og
passagerer end de franske og tyske baner.
Spørsmålet ligger forresten ikke der.
Storkapitalen, begunstiget af staten, kan altid, om
den finder sin fordel derved, knuse småkapitalen.
Hvad det gjælder om for os, er dette: enigheden
mellem de hundreder af selskaber, som eier
jernbanerne i Europa, er stiftet ligefrem uden
mellemkomst af en centralstyrelse, som
gir love for de forskjellige selskaber; den ved*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
