Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkvædet om slaverne kan ha sin
rigtighed for slaveeierne. Hvad slaverne selv angår,
så ved de, hvad det er værd: De kjender
bevæggrundene.
Desuden, hvem andre end økonomerne har
lært os, at dersom lønsarbeideren skiller sig så
mådelig fra sit hverv, så opnås et ihærdigt og
produktivt arbeide ikke med mindre manden ser,
at hans fortjeneste vokser med hans
anstrengelser. Alle de lovsange, som har været sungne
til eiendomsrettens pris indskrænker sig netop til
denne grundsætning.
Ti merkelig nok, når økonomer, som vil
prise eiendomsrettens velsignelser viser os,
hvorledes et nylænde, en myr eller en stengrund
under odelsbondens sved og møie dækkes med
rige avlinger, så taler sætningen ingenlunde til
gunst for eiendomsretten. I erkjendelse af, at
den eneste betryggelse mod at miste frugterne
af sit arbeide er at besidde arbeidsredskabet,
— og det er sandt, — beviser det kun, at
mennesket i virkeligheden ikke producerer, med
mindre han arbeider i fuld frihed og har et vist
valg af beskjæftigelser, ingen besværlig
opsynsmand over sig og endelig ser sit arbeide lønne
sig for ham, — som for andre, der gjør som
ham, — og ikke for en hvilkensomhelst dagdri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
