Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
borgeren udbytter en fabrik eller som
adelsmanden udbyttede sin fødselsret.
Hvad angår den driftsherre, som betaler
ingeniøren tyve gange så meget som arbeideren,
så grunder det sig på en meget simpel
beregning. Dersom ingeniøren kan spare ham 10U,000
kr. om året på produktionen, betaler lian ham
gjerne 20,000 kr. Og dersom han har en
opsynsmand, som er flink til at drive arbeiderne og
sparer ham 10.000 kr. i håndarbeide, så
skynder han sig med at gi ham 2 ä 3000 kr. om
året. Han lægger på et tusen kroner der, hvor
han regner at tjene ti tusen, og deri består
knpitalmagtens væsen. På samme niåde
forholder det sig med forskjellen mellem
håndteringerne.
Man må altså ikke komme til os og snakke
om de „produktionsomkostninger’1, arbeidskraften
har krævet, og si os, at en student, som har
tilbragt sin lystige ungdom ved universitetet bar
ret til en ti gange så stor løn som
grubearbei-derens søn, der visner bort i gruben fra
elleve-årsalderen af, eller at væveren hai* ret til en løn,
som er tre eller fire gange så stor som
jord-dyrkerens. De nødvendige omkostninger ved at
producere en væver er ikke fire gange så store
som omkostningerne ved at producere en bonde.
Væveren udnytter simpelthen de fordele, indu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
