Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man dele sig videre, Lyon skulde gjøre silketøi,
Auvergne kniplinger og Paris modevarer. Der
skulde da, påstår økonomerne, åbne sig en
gra-n-seløs mark for produktionen på samme tid som
for forbruget, en tidsalder for arbeide og for
overordenlig lykke skulde åbne sig for verden.
Men disse vidtsvæveude forhåbninger
forsvinder, eftersom den tekniske kundskab udbreder
sig på jorden. Sålænge England var alene om
at fabrikere bomuldstøi og bearbeide metaller i
det store, sålænge Paris var alene om at gjøre
kunstsager osv., gik alt godt. Man kunde pra-ke
om den såkaldte arbeidsdeling uden fare for at
bli gjendrevet.
Men en ny strømning driver de civiliserede
nationer til at forsøge sig i alle industrier hjemme
hos sig selv, idet de tinder fordel ved at
fabrikere, hvad de før modtog fra andre lande, og
selv kolonierne søger at frigjøre sig fra
moderlandet. Da videnskabens opdagelser
almindelig-gjør fremgangsmåderne, er det herefter til ingen
nytte at kjøbe andetsteds i dyre domme, hvad det
er så let at producere hiemme. Men denne
revolution i industrien, retter den ikke et stød lige
imod teorien om arbeidsdeling, som man troede
så urokkelig grundmuret?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
