Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uhyre silkefabriker. De forenede stater gjorde
ligedan i Paterson. — — —
Og i vore dage er silkeindustrien ikke
længer en fransk industri. Man gjør silketøier i
Tyskland, Østerrig, De Forenede Stater og
England. Bønderne i Kaukasus væver om vinteren
silketørklæder for en pris, som ikke vilde levne
silkevæverne i Lyon det tørre brød. Italien
sender silkevarer til Frankrig, og Lyon, som i
1870—74 udførte for 460 millioner, sender nu
ikke for mere end 233 millioner. Snart vil det
ikke komme til at sende udlandet andet end
finere stoffer og nogle nyheder, som skal tjene
til mønster for tyskere, russere og japanesere.
Og således er det med alle industrier. Belgien
har ikke længer monopol på klæde. Man gjør
det også i Tyskland, Rusland, Østerrig og De
Forenede Stater.
Sveits og det franske Jura har ikke længer
monopol på urmageri; man gjør ure overalt.
Skotland raffinerer ikke længer sukker for
Rusland; man indfører russisk sukker i England.
Skjønt Italien hverken har jern eller stenkul,
smeder det selv sine pansere og gjør maskiner
til sine dampskibe.
Den kemiske industri er ikke længer Englands
monopol; man gjør svovelsyre og soda overalt.
Alle slag3 maskiner, fabrikeret i omegnen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
