Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Efter Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foranledige den ene mærkelige Opdagelse og Generalisation efter den
anden, hvis rivende Strøm endnu langtfra er klar og gjennemsigtig
nok til, at den stringente Begrundelse kan tilstrækkelig
gjennemskues og haves til Gjenstand og Øiemærke, staar de Gamles
vidunderlig solid og strængt opbyggede Geometri, for de efterhaanden
mere og mere udviklede Mathematikere som et Hele, hvor der
intet er at lægge til eller tage fra. Dens Stringents blev til et
uopnaaeligt Mønster; dens Mangler kunde de, der intet skjønnere
System havde lært at kjende, selvfølgelig ikke ane. I det 16de og
17de Aarhundrede udgjør derfor Algebraen uden nogen ret
paalidelig Begrundelse, men med forbausende Resultater og de Gamles
Geometri og for nogen Del Efterligning af den sidste
Mathematikernes Studium.
Altsaa er efter over 1000 Aars Forløb den rene Geometri endnu
intet Skridt videre. Den Tidsalder, som nu er kommen, opviser
to Veie, ad hvilke den søger Udvikling; den ene kan kaldes
Restitutionens Vei. En stor Mængde af de ypperste Geometere
beskjeftige sig med en overordentlig Iver for at søge at restituere de
tabte Klassikere. Den første af disse er Vieta[1] i Slutningen af
det 16de Aarh., der restituerer Apollonius’s de tactionibus.
(„Apollonius Gallus“). Derved blev den mathematiske Verden
opmmærksom paa det fra nu af berømnte Apolloniske Berøringsproblem, som
ogsaa har bidraget sit til at frigjøre Geometrien ved at lade de
største Mathematikere kappes om at give Løsningerne Elegants og
Naturlighed. I samme Retning arbeidede i de følgende Tider Mænd
som Fermat, Schoten, Gregoire de St. Vincent, Barrow, Halley og
Rob. Simson. Mange andre som Newton og fl. sluttede sig til dem,
forsaavidt de skrev Lemmata og Kommentarer til de Gamles
Afhandlinger og i deres Aand. Nogle af disse Mænd, saaledes f. Ex.
Simson ere trængte overordentlig nøie ind i de Gamles Tankegang
og ere fuldstændig deres Elever og Efterfølgere, andre forbereder
samtidig Analysens store Seir i det 18de Aarh. eller grunder, som
Fermat og Newton, nye Retninger, der drage alles Opmærksomhed
paa sig. Men Restitutionen førte ikke og kunde ikke føre til nogen
organisk Geometri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
