Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Efter Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geometriske Fremskridt, vigtige Bidrag til Studiet af de algebraiske
Kurvers Egenskaber, hvorved han slog ind paa Veie, der vare
betraadte af Newton og Cotes. Men fornemlig interesserer os hans
Gjenopdagelse af Egenskaben ved den Pascalske Sexkant, som han
(1685) 45 Aar efter Pascals Opdagelse udtaler paa følgende Maade:[1]
Naar de to Spidser i et Triangel, hvis Sider dreie sig om tre
faste Punkter, glide paa rette Linjer, beskriver den tredie Spids et
Keglesnit.
Iøvrigt hævdede Braikenridge den samme Opdagelse for sig.
Baade Maclaurin og Braikenridge have havt megen Indflydelse paa
de moderne Geometere.
Simson’s dybe Indtrængen i de Gamles Aand har vi omtalt,
ligesom at han gav først Nøglen til Forstaaelsen af Euklid’s
Porismer; men efter Chasles’s Dom[2] har han for meget fulgt de Gamle
ogsaa i deres mindre gode Sider. Dog medtager han i sit Værk
over Keglesnittene, Egenskaberne om Pol og Polare og om den
Pascal’ske Sexkant, som virkelig en Tid lang bliver nogenlunde
velbekjendt[3]. Simson’s Velynder, Lord Stanhope, paa hvis
Omkostning flere af hans Arbeider udkom, beviste for første Gang,
saaledes at det med Vished foreligger, denne Sætning ved direkte
Projektion, idet han leverede et smukt elementært Bevis for den,
naar Keglesnittet er en Cirkel, og derpaa betragter det almindelige
Keglesnit som perspektivisk Projektion af Cirkelen[4]. Det synes
af Forbindelsen paa Stedet i vor nedennænte Kilde[5], som om
det mulig allerede da var seet, at naar to af de modstaaende
Sidepar i Sexkanten var parallele, da ogsaa det tredie Par var
parallele, hvorved man var ledet langt paa Vei til at antage den
„uendelig fjerne rette Linje“.
Noget senere end disse engelske Mathematikere staar Lambert,
hvem Chasles kalder en anden Leibnitz, hvad Dybden og
Udstrækningen af hans Lærdom og Indsigter angaar. Hans Virksomhed
falder fornemlig kort efter Midten af forrige Aarh. Denne
mærkelige Forfatter, paa hvis Perspektivlære Poncelet lægger megen
Vægt, og som fra denne af har gjort vigtige Opdagelser i Retning
af den lineale Geometri („Géomètrie de la règle“), idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
