Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Efter Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benytter Perspektivet som geometrisk Bevismiddel, har desuden
Fortjenester af det rene Studium af Keglesnittene[1], idet hans
Arbeider over Kometerne og deres Baner foranledige ham til at søge
bekvemmere Løsninger af derhenhørende Problemer, end Samtiden
besad. Dog synes han kun at have havt liden Indflydelse paa
den paafølgende franske Skole.
Kun kort Tid, efterat Begyndelsesgrundene af den lineale
Geometri havde seet Dagens Lys gjennem Lambert’s Udviklinger,
var en ung Mand, tidligere Elev ved den militære Ingeniørskole i
Mezières, bleven ansat som Lærer (répétiteur) ved samme og fik
der Anledning til at skabe en hel ny Læregren, som siden blev
af den største Betydning for saavei den geometriske Undervisning
i det Hele som specielt for Udviklingen af den moderne Geometri.
Det var Monge[2] og den nye Lære var den deskriptive Geometri.
Vistnok begynder med Monge et nyt Afsnit i den hele
Udvikling, men dette er dog især fra Oprettelsen af den franske
Centralskole for de offentlige Arbeider og hans Ansættelse ved denne at
regne, hvilket først skede over 20 Aar efter i Revolutionsaaret III
(1794). Jeg vii derfor omtale Monge’s tidligere Virksomhed i dette
Afsnit. Denne bestod fornemlig i Arbeider, henhørende til Studiet
af partielle Differentialligningers Integration, altsaa i Arbeider af
væsentlig algebraisk Karakter; men den geometriske Anskuelse, der
er hans og hans Skoles største Styrke aabenbarer sig overalt ogsaa
i disse. - Vi staa her ved et af de Punkter, hvorfra man har en
let og naturlig Udsigt over, hvorlangt den analytiske Methode havde
uddannet Geometrien.
Det vil være os nok at minde om nogle faa af de store Navne,
som have medvirket i denne Udvikling: Descartes, Wallis, Newton,
Leibnitz, Maclaurin, Cramer, men fremfor alle Euler og Lagrange
betegne den gradvise Fremadskriden fra den speciellere til den mere
methodiske, mere og mere gjennemsigtig klare og bevidste
analytiske Behandling af de geometriske Problemer. Denne
Behandling syntes snart intet Problem længer at kunne modstaa. Dens
Methode bundede tydeligere end enhver anden i visse i
Problemets egen Natur hvilende Love (Kurvers Orden etc.). Og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
