Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Monge's geometriske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Tyngdepunktet, idet han paaviser, at dette sidste kan gives en
rent geometrisk Definition og Brug, ligesom han i det Hele har
flere Berøringspunkter med den senere „barycentriske Kalkyl“.
Ved disse Udtalelser og ved enkelte mere direkte polemiske
Yttringer mod de udelukkende Analytikere tilkastede han disse en
Handske.
Vi maa indskrænke os hertil i vor Karakteristik af Géométrie
de position, der med sin Vrimmel af mærkelige Ideer og nye
Sætninger i høj Grad virkede befrugtende paa Datidens geometriske
Studier.
Samme Aar som Géométrie de position udkom et lidet
Arbeide af Servois: Solutions peu connues de differens problèmes de
Géométrie pratique, indeholdende bl. a. lineale Konstruktioner og
transversaltheoretiske Sætninger, der efter senere Citater at dømme
ikke have været uden Betydning. Vi have ikke havt Anledning
til at se Bogen.
Af de periodiske Tidsskrifter have vi allerede berørt
Correspondance de l’École polytechnique. Vi kommer nu til det videre
Arbeide i Journal de l’École polytechnique. Denne, hvis Hefter
udkom noget uregelmæssigt, [1] indeholdt ogsaa fra Tid til anden
værdifulde Bidrag til Geometriens Udvikling; i Begyndelsen
skyldes disse fornemmelig Monge, saaledes en Række Afhandlinger
om Flader, hvis Normaler tangere givne Flader,[2] hvori han
indfletter synthetiske Partier, hvis Klarhed og skjønne Udvikling efter
vor Mening ingen senere Forfatter har overgaaet, og hvori han
viser, hvad Synthesen formaar i en Mesters Haand; alt er samtidigt
ledsaget af analytisk Behandling.
I Aaret 1806-10 giver Journalen fremdeles rige Bidrag, og
vi beklage kun ikke at kunne indgaa herpaa med den Udførlighed,
hvortil vi have Lyst. Det første mærkelige Navn, vi møde, er
Brianchon, der allerede som Elev afgiver et Vidnesbyrd om stort
og originalt Talent ved sin berømte Sætning, den dualistisk
tilsvarende til Pascal’s om den indskrevue Sexkant. Hele hans lille
Afhandling herom[3] udmærker sig saavel ved Tankernes Nyhed
som ved den Klarhed, hvormed de ere fremsatte. Udgangspunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
