Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Monge's geometriske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu findes i en stor Del af vore Lærebøger, skylder Gergonne
yderligere Forbedringer saavel i Methoder som i Detaljer, og man
vil i hans Annaler, som oftest fra hans Haand, ikke sjelden i Form
af Noter paa Foden af Siden ved Andres Arbeider, finde Vink og
Ideer, som senere have vist sig af fundamental Betydning for de
Omvæltninger ogsaa denne Geometri undergik i Løbet af 20- og
30-Aarene. Gergonne var selv bleven paavirket ved en Bog af L’huilier:
Elemens d’analyse geómétrique et d’analyse algébrique, (1809) der
gav ham Ideen om en „nouveau tour, qu’on pouvait faire prendre
à la géométrie analytique“ [1].
Den synthetiske Geometris Fremskridt lod ikke Gergonne i
Hvile, inden han ogsaa havde formet den analytiske Behandling til
et Redskab, der lige let og naturligt som Synthesen frembød
dennes elegante lineale Løsninger af Problemerne, som nu vare saa
beundrede. Han bragte det allerede 1810 til at løse Apollonius’s
Berøringsproblem linealt gjennem Analysen. Samtidig brugte han
sin polemiske Pen til at kritisere de Exempler paa mindre elegant
Behandling, som hyppig de synthetiske Værker, saaledes Carnot’s
Géométrie de position frembød; kort, han var paa alle Felter den
analytiske Geometris dygtige og energiske Talsmand. Ikke
destomindre viste han sig ogsaa ved Leilighed som en øvet Synthetiker,
ligesom han i det Hele neppe var fremmed paa noget af
Mathematikens utallige Omraader. Hans utvivlsomme Dygtighed og
Lærdom have imidlertid, som vi skulle se, ikke forhindret ham fra en
enkelt Gang at gjøre sig skyldig i en betydelig Feiltagelse. Vi
ville ogsaa komme til at berøre andre Forhold, hvor vi ikke kunne
skjænke ham vor Sympathi.
Der er navnlig ét Princip, til hvis Udvikling Gergonnes Annaler
giver vigtige Bidrag, det er Theorien om reciproke Polarer.
Allerede i de første Bind løses en Række Opgaver ved Hjelp af dette
Princip, hvis første Elementer finde saavel synthetisk som især
analytisk Behandling. Blandt de Navne, som fortjener at nævnes som
særlig knyttede til denne Udvikling, skulle vi mærke, foruden
Gergonne selv, Encontre, Rochat, Servois samt en eller flere anonyme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
