Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Poncelet indtill 1822
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var her, Ensomheden og Trangen til en Beskjeftigelse,
der kunde sysselsætte ham, bragte ham til atter at gjenoptage sine
gamle elementære og videregaaende geometriske Studier.
Vi have i det foregaaende Afsnit vist, hvor langt den
producerende geometriske Verden i Frankrig var naaet, da Poncelet
maatte sige den og sit Fædreland Farvel. Det kan ikke undre os
at finde, at han nu umiddelbart fortsatte, hvor den havde ophørt
at være til for ham. Der var forundt ham et Otium, hvor dette
Arbeide omtrent var hans eneste Trøst og Tilflugt fra de
mangehaande Savn og Trængsler, som hans Stilling vil forstaaes at have
medført, endog om han ikke selv havde bekræftet det.
Resultatet af disse mærkelige Studier af den 25-aarige Officer,
paabegyndte April 1813 og afbrudte ved Fredslutningen i Juni 1814,
foreligge i Applications d’Analyse et de Géométrie 1ste Bind, Paris
1862, hvor de indtage over 400 Oktavsider, og hvoraf det meste
kan regnes som Forstudier til hans store Traité des proprieétés
projectives. Som sine Forgjængere nævner han i dette Ungdomsarbeide
udtrykkelig Monge, Carnot og Brianchon; men uden litterære
Hjelpekilder, som han var, maatte han, ligesom en Nybygger først maa
forfærdige sit Værktøi selv, først for sig selv rekonstruere sig de
halvforglemte Elementer.
Der er en Kraft og Oprindelighed i disse efter 50 Aars
Forløb offentliggjorte Arbeider, der holder skadesløs for
Gjennemlæsningen af deres for Nutiden ikke længer saa vigtige Indhold. Det
er os ikke nødvendigt at gjøre Rede for dette i Detaljen; det er
tilstrækkeligt at betegne det Standpunkt, hvortil han allerede nu
viser sig at være naaet: et fuldstændigt Herredømme over Systemer
af Cirkler, samt efter Brianchon’s Methoder[1] over bevægelige
Polygoner, underkastede visse Betingelser, begge Dele i direkte
Forstand en Basis for hans projicerende Kegler og Planer; en klar
Udtale af Projektionslærens Hovedprinciper, blandt hvilke
exempelvis Principet om den uendelig fjerne rette Linje fastslaaes;
Opstillen af Kontinuitetsloven som et nødvendigt Redskab til Brug for
Geometeren ved Overgang fra reelt til imaginært, erkjendt som
existerende ved Erfaring fra Analysen,[2] videre Ideen til Theorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
