Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Poncelet indtill 1822
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Om et givet Keglesnit med Linealen alene at omskrive en
„Polygon med m Sider, hvis Spidser respektive støtte sig paa et
„ligestort Antal rette Linjer, vilkaarlig givne i Keglesnittets Plan“.
Han har, som han udtrykkelig siger, sammenstillet disse,
uagtet deres forskjellige Natur, „da, som man ved, Intet er lettere
„end ved Hjælp af Theorien om Poler at gaa over fra Løsningen
„af det ene til den af det andet“. Disse og andre vanskelige
Problemer behandles nu paa flere Maader ved lineale
Konstruktioner.
I sit Gjensvar[1] fastholder Gergonne for en Del sit
Standpunkt, men udtaler i smigrende Udtryk sit Haab om, at Poncelet
snart vil tilfredsstille Læserens Nysgjerrighed efter at se, hvordan
han er kommen til sine geniale og elegante Konstruktioner. „Jeg
„vover at tro, siger han, at Forskjellen mellem vore Methoder aldrig
„vil føde nogen anden Strid mellem os end Kappestriden til
„Videnskabens Fremme“. Denne Tro skulde dog blive tilskamme.
Endelig meddelte Poncelet endnu i samme Aargang en Artikel,
betitlet: Solutions de problèmes de Géométrie, suivis d’une théorie
de polaires réciproques et de réflexions sur l’élimination.
Den nærmere Omtale af denne, der er det sidste, vi kjende
fra hans Haand, inden hans „Essai sur les propriétés projectives
des sections coniques“ indleveredes til Institutet, opsætte vi til et
følgende Kapitel, der omhandler Forholdet mellem Poncelet’s
Princip om reciproke Polarer og Gergonne’s Dualitetsprincip, det Emne,
der kom til at forbitre de to Mathematikeres gjensidige Forhold.
Idet vi ligeledes til samme Kapitel opsætter at omtale de videre
Skridt i Udviklingen af Dualismens Principer, som de følgende
Aargange af Annalerne vise, har vi ikke synderlig mere at tilføie,
hvad Tidsrummet 1815-20 angaar. Dette har vist os, ved Siden
af en kun lidet livlig Virksomhed i Journalerne, fortsatte Studier
af Poncelet, af en Dybde og en Umiddelbarhed, der stiller ham
som Datidens ubetinget største Geometer. Kun lidet af dette
offentliggjør han imidlertid, indtil han 1ste Mai 1820 til Académie
des sciences de l’Institut indsender en omfangsrigere Afhandling,
betitlet: „Essai sur les propriétés projectives des sections coniques“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
