Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. De reciproke Polarers Theori og Dualitetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paaviselige Analogi mellem Tyngdepunktet for flere materielle
Punkter i samme Plan og Resultanten for flere Kræfter, der angribe i
samme Punkt, men derimod paa den Dualisme, der finder Sted
mellem de uendelig smaa Rotationer og Translationer og disses
Sammensætninger, overensstemmende med den af Poinsot fremsatte
og senere af Möbius, Chasles og flere bearbeidede Lære.
For imidlertid at holde os til den rene Geometri har
Reciprociteten stillet en Mængde nye Problemer indbefattede i dette ene,
at gjøre sig fortrolig med Flader og Kurver betragtede som Plan-
eller Linjeomhyllinger (Klasseflader, Klassekurver)
Den Lethed, hvormed de reciproke Sætninger udtales ved
simpel mekanisk Omvending, har fristet til at udtale mange af disse,
medens det virkelige Udseende af de Flader og Kurver, hvorom man
paa Forhaand ved saameget, endnu i mange Tilfælde er lidet kjendt.
For saaledes at nævne et Exempel ved man endnu lidet endog om
Udseendet af den almindelige Flade af 3die Klasse[1]. Her foreligger
et rigt Stof, hvis Studium, efter vor Mening, vil berige med en
Mængde Erfaringer og, som vi tro, lettest føres ved i Poncelet’s
Aand at studere Fladerne som reciproke Polarer til givne bekjendte
med Hensyn til f. Ex. en Kugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
