Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X. Den moderne Geometri efter Poncelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi have hidtii i saavidt muligt store Drag antydet
Fortsættelsen og den videre Udvikling af Poncelet’s og hans Samtidiges
Arbeider i den nyere Retning, forsaavidt den skyldes de nævnte store
Efterfølgere. Det er selvfølgelig forbundet med en endnu større
Vanskelighed at give noget samlet Billede af, hvad der senere er
udrettet. Feltet bliver for vidt, Detaljerne dels for mangeartede,
dels for nærliggende, og den Sagkundskab, som fordres, tør vi ikke
mere tillægge os. I samme Mon, som man selv er Specialist -
hvad Nutidens mathematiske Studium med Nødvendighed medfører
- bliver det Værd mindre, Ens Blik paa saavidt nær vor Tid
liggende Forgreninger af en stærk udviklet Studieretning kan tillægges,
hvad en upartisk Bedømmelse af Arbeidernes Betydning angaar.
Men heldigvis tilsteder vor foreliggende Opgave at foretage vort
Rids af de senere Fremskridt saavidt skizzeret, at vi vove et
Forsøg, ligeoverfor hvilket vi dog, og endnu stærkere, gjentage vor
engang tidligere udtalte Reservation.
Sammenligner man de senere Studier i den rene Geometri i
Frankrig og Tydskland, vil man vistnok blive opmærksom paa en
vis Forskjel i Valget af Stof og Behandling. De franske Geometere
have i det store og hele lagt sig mere efter de metriske, de tydske
mere efter de projektive Egenskaber, hvorhos man hos de sidste
i Regelen vil gjenfinde den større Evne og Tilbøilighed, der er
karakteristisk for den tydske Videnskabelighed i det hele, til at
udvikle fuldstændig gjennemførte systematiske Lærebygninger. I
høiere Grad end i Frankrig opviser Tydskland ogsaa mere eller
mindre udprægede Skoler.
I Kap. IX have vi omtalt en fundamental Theori af den
metriske Geometri, som væsentlig skyldes franske Studier, og nævnt
Chasles og hans Elev Laguerre som Poncelet’s Efterfølgere paa
denne Vei. Men ellers maa vi udtale som vor Formening, at den
franske Geometri for den største Del kan betragtes ligesaameget
(eller mere) som Fortsættelsen at Monge’s, Dupin’s eller Gauss’s som
af Poncelet’s Arbeider. Vi kunne foruden Chasles selv, der ogsaa
arbeider i disse Brancher, anføre Navne som Liouville, Lamé, Sturm,
I. A. Serre, Abel Transon, Bertrand, Ossian Bonnet og flere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
