Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noter og Henvisninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overlodes Eleverne selv, som dem, der bedst kjendte hinanden
indbyrdes, og de gjorde et meget godt Valg“. Brigadecheferne, tilføies
der, have i høi Grad gavnet Skolen - og vi kunne tilføie den
moderne Geometri. Om flere af dem er det bekjendt, at de ogsaa senere
deltog i det større Arbeide paa de nye Felter.
3) Monge, Géométrie descriptive, nouv. éd. (Paris 1811) p. 59
og p. 66.
4) Til 1810 gaa de nemlig for Monge’s, uden at dette af nogen
berigtiges.
5) Vi skulle endog være tilbøielige til at stille dette Tidsskrift i
Betydning fuldkommen ved Siden af Gergonne’s Annaler, hvad
opdragende og udviklende Indflydelse i nyere Aand angaar. De hyppige
Citater f. Ex. i „Applications d’analyse et de géométri“ af Poncelet
godtgjør, at Berøringsproblemet, Pappus’s Problem om det indskrevne
Triangel, bevægelige Polygoner, kort de fleste af de paa Dagsordenen
staaende Spørgsmaal tilhørende den lineale Geometri og lign. der har
fundet en livlig Diskussion. De største af Datidens franske
Geometere have ogsaa der begyndt sin litterære Virksomhed, saaledes
Brianchon, Poncelet, Chasles.
6) Monge, Geom. descr. (Paris 1811).
7) „Beliggenhedens Geometri“, „Stillingens Geometri“ og lignende
Udtryk ere til forskjellige Tider brugte i meget forskjellige Betydninger.
1). Leibnitz opstillede et Begreb „Analyse de Situation“ (se Carnot’s Geom.
de Position, Forordet og Poinsot, sur les polygones et polyédres,
Journal Polyt. Cah. 10), hvorved han forstod en Analyse, „der af en
multipel Løsning skulde kunne udtage den bestemte, det inden Opgavens
Grændse eller efter dens Aand var ønskeligt at erholde“ (Poinsot).
Denne Ide synes ikke at være bleven optagen af nogen. 2) Poinsot
kalder Situationsgeometrien den, der har til Gjenstand „Ordenen og
Pladsen i Rummet“ uden nogen Betragtning af Figurernes Størrelse eller
Kontinuitet; „denne Slags Geometri er for den alm. Geometri, hvad
Tallæren er for Algebraen“. Han regner Euler’s Studier over
Springeropgaven og Opgaven om „Broerne mellem Flodøerne“ derhen; ligesaa
sine egne Studier over Polyedre. Poncelet siger i sin Afhandling
„Reflexions sur l’usage de l’analyse etc.“ (se Texten IV p. 43) om
Problemet: At indskrive en mkant i et Keglesnit, saa at Siderne gaa
gjennem m givne Punkter, at det falder i to Problemer, hvoraf det
ene tilhører „Géommétrie de situation“, idet nemlig intet angiver „Ordenen,
hvori Siderne skulle passere gjennem Punkterne“; (altsaa i den
Poinsot’ske Bet.). 3) En ganske anden Betydning har derimod Carnot’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
