Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyere Forskninger om Irlands gamle Aandskultur og Digtning i dens Forhold til Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 IRLANDS GAMLE AANDSKULTUR OG DIGTNING
søgte fra Erins 0 lige til Færøernes og Islands Ensomhed.
Irske Munke virkede som Missionærer helt fra Skotland til
Italien, overalt optrædende med glødende Veltalenhed, tar
velige og flittige. De reiste Klostre rundt om. Irske Stif
telser som St. Gallen i Alemannernes Land og Bobbio ved
Foden af Apenninerne har havt vidtrækkende Betydning
for Udbredelse af Dannelse og Videnskab. Irerne blev
Vesteuropas Lærere i alle dengang kjendte Videnskaber, ja
tillige i Musik, Skulptur og Miniaturmaleri. Det tyske
Bogværk begynder fra det, at irske Munke lærer Tyskerne
at læse og skrive. Angelsakser og Franker søgte til Irland
som til et Videnskabens Høisæde. Den irske Lægmand Johan
nes Scotus Erigena, der levede ved Karolingernes Hof, gjælder
for det 9de Aarhundredes første Tænker og lærdeste Mand.
Om hans Landsmænd end ikke har ryddet nye Veie
for den menneskelige Aands Erkjendelse, saa er det visselig
dem, der fremfor alle andre i den tidlige Middelalder har
lagt Grundvolden til Vesteuropas Aandsdannelse.
Dog falder der allerede i hin Tid over det irske Folk
stærke Skygger. Der manglede Irerne den organiserende
og centraliserende Evne, som kunde skabe en indad og
udåd stærk Stat. Der manglede dette fantastiske Folk den
reale Sans, som skulde gjøre dem dygtige ligeoverfor de
nærmeste Opgaver i det praktiske Liv. En Overkonge i
Temar uden anden Magt end den, hans Huskarle gav ham,
stod overfor Smaakonger i 5 eller 6 Landskaber. Indenfor
disse større Inddelinger splittedes Indbyggerne igjen efter
Stammer, Slægter og Familier. Før Vikingetiden er der
altid fortsatte Kampe mellem Stammerne eller mellem Over
kongen og en eller flere Smaakonger. Blodhævnen lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
