Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mindeord om P. A. Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MINDEORD OM P. A. MUNCH
Løb. Og end i Dag er Rom Mødestedet for Historikere
fra alle Lande.
I Tanken vandrede jeg ud under Cestius’s Pyramide til
den protestantiske Xirkegaard, som for mange Folkeslag
gjemmer vemodige Minder. Min Fod stansede ved en*
Grav, som grønnes over en Nordmands Støv. Han bar
navnet Peter Andreas Munch. Dette Navn har jeg ikke
hørt nævnt ved vort Videnskabsselskabs Halvhundredaars^
Mindefest.
Som jeg i Tanken stod ved Graven fandt jeg en inder
lig Harmoni deri, at Munch hviler i Romas Jord. Thi han
var ekter sin Sjælseiendommelighed, som Bjørnson i sit
skjønne Mindedigt ypperlig har karakteriseret ham, i Sand
hed en Sydens Søn, et Sollandets Barn. Den Gransker,,
som i de lange Nattetimer nedskrev det, hans Aand saa
af henfarne Tiders Liv bag Pergamentets halvt udslettede
Tegn, den Lærde som ved fuld Dag med løftet Hoved og
med selvbevidst Blik fuld af Liv drøftede de vanskeligste
historiske Spørgsmaal med Europas første Videnskabsmænd,.
han var det samme Menneske som den Mand, der var sine
unge Døtres Legekammerat, barnlig og barnagtig. Uskyl
dig i sin Glæde, naar han i Sang gjengav en yndig Melodi,,
han engang havde hørt udenfor sit Vindu i Rom. Fuld
af Spilopper og Skøierstreger, mens han bagte sig i Sol
varmen. I Fryd over at ramme under Konfettikastningen
i Rom en ung Dame paa Balkonen ligeoverfor hans Bolig.
Han følte sig dragen paa en Gang at den moderne Lore
leis lokkende Toner og af Homers høie enkle Ord, han
som til Læsning paa Reiser havde med sig paa en Gang.
Heines Buch der Lieder og Odysseen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
