Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Han forsøgte at gjentage brevet i sin
hukommelse.
Han erindrede godt begyndelsen: «Tankerne er
mange ved et saadant dødsleie» — og saa længere
nede: «Men kjærligheden bærer over alle livets sjøer,
og vi maa holde sammen i kjærligheds baand»
-og saa i anledning, at han vilde betale klokkerens
begravelse: «De maa tillade mig, og mig alene, at
vise Deres far den sidste ære, som støv kan vise
støv —»
Han rynkede panden og tænkte efter. Hvad
ialverden var det mere, han havde skrevet — nei
han kunde ikke huske mer — i Pokkers skind og
ben, hvad var det, han havde skrevet
Det om at holde sammen i kjærlighed, kunde
han jo gjerne ladet være at skrive han blev ganske
varm i hovedet, saa han maatte gaa med hatten i
haanden hele Øvregaden, men han mente jo bare,
at han vilde hjælpe hende med penge.
Men hvorledes skulde dette gaa — for til
Rasmine og Joakime vilde han naturligvis intet sige.
Bare nu ikke frøken By fortalte det. Han svedede
nedover hele ryggen, aldrig i sit hele liv havde han
været saa forvildet.
Det lignede lidt. ja han var næsten iigesaa fra
sig, dengang han flk telegram om, at den gamle
briggen var gaat under, og hele assurancen indpaa
en femti tusen kroner blev ham udbetalt. Dengang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
