Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Rasmine og Joakime var overmaade ængstelige.
Ikke saa meget for sig selv, som for broder. Det
var jo f. eks. ikke tale om, at broder vilde holde sig
fra at gaa ud paa gaden i denne farlige tid. Det
kunde jo endda være, hvis han ikke blev staaende i
det uendelige og snakke med alle mulige mennesker.
Folk pustede jo lige op i ansigtet paa ham, og
iskold blev han paa fødderne af de lange passiarer
paa hvert eneste gadehjørne.
Og ingen kunde vide, om han ikke gik ind
baade hist og her til folk og drak vin, og hvor
mange baciller kunde der ikke sidde paa sligt et
fremmed glas! Nei, han kunde drikke sin egen vin
af sine egne glas, det kunde han, for det havde han
raad til. Og helst ikke røre ved nogen fremmed
dørlaas.
Mæglerens yderfrakke og skindhue laa i
influenzatiden stadig inde paa en stol i stuen, for at den altid
kunde have den rette temperatur, naar broder vilde
gaa sine ture.
Uf, Herregud, broder, vil du nu ud i den farlige
luft igjen,» sagde Mina.
«En hviler og spiser saa inderlig godt efter en
tur,» sagde mægleren og strævede og pustede for at
faa sin yderfrak paa, endda søstrene hjalp ham en
paa hver side -— «og desforuden staar vi jo alle i
Guds haand, ved dere.»
Uf ja, jeg ved nok det ogsaa,» sagde Kima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
