Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
«Uf, hvor ekkel hun er, hun kan spise
gode-raaderne sine selv,» sagde Kima.
Nok af det, mægleren sad i sin lænestol og læste
kurslisten med sterkt sammentrukne øienbryn, som
han altid gjorde, naar det var noget, der krævede
særlig aandelig anstrengelse, Rasmine sad i vinduet
bag sin gule tøffelblomst, og der kommer Amalie By
op af gaden med en buket med en stor, skinnende
kala.
Amalie Bv havde alle dage exelleret i store
kalaer. Det var ikke frit for, at folk mistænkte hende
for, at hun ønskede et eller andet dødsfald i sin
bekjendtskabskreds, naar der viste sig en rigtig kraftig
knop paa hendes kala. For saa fik hun jo en pen
anvendelse for den.
Siden mæglerens mislykkede kondolancebrev havde
der ingensomhelst omgang været mellem Amalie By
og jomfruerne Porsvold. Naturligvis hilste de paa
hinanden i kirken, for de havde jo stol ved siden af
hinanden, men mere blev det heller ikke til.
Naar de tre søskende sig imellem kunde tale
om den historie, og Kima og Mina kunde blive lidt
harske, sagde mægleren altid:
«Ikke bære nag Kima og Mina — det hele var
jo bare en misforstaaelse — en kolossal misforstaaelse
forresten —»
Det laa ofte paa ham dette, at han ikke kunde
gjøre noget mere for sin gamle ven, klokkerens datter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
