Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke passende engang, sagde mægleren
med vegt.
Endelig flk Rasmine og Joakime opsnuset en
pige. Hendes egentlige fortjeneste var blot den, at
hendes bedstemoder og moder i gamle længst
forsvundne dage havde tjent i den Porsvoldske familie.
En bedre anbefaling kunde hun forresten ikke ha i
de tre søskendes øine. Det var en liden, buttet,
rødmusset ting. Da mægleren var ude i kjøkkenet og
hilste paa hende, prikkede han hende med pibespidsen
paa de røde kinder og sagde:
«Det gaar meget til i sminke for dig.»
Mina og Kima likte ikke denslags. Broder
lærer aldrig at blive forsigtig, sagde Kima
hovedrystende.
Lille Lena bragte noget nyt ind i det
gammelmodige hus. Løb og rend i dørene og
kjærligheds-viser i kjøkkenet, saa mægleren ikke fik sove sin
middagslur, og hvad der næsten var det værste:
Naar hun blev sendt erend i byen, kom hun aldrig
igjen !
Det hele var saa uligt gamle Olava som vel
muligt. Og skjendte de paa hende, saa lo hun med
det mest straalende ansigt:
«Jeg var bare et lidet rendjav oppe i byen —»
En ting kunde ikke mægleren forstaa — det var
al den mængde søskendebørn, som Lena havde. Nu
skulde han da kjende byen saa temmelig vel, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
