Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Lyngen daskede ham om de nøgne lægge, bare
gaa — bare gaa.
Men du store alverden, hvad var det, som kom
derborte paa stien.
To damer — to tykke damer i cape og
parasoller.
Mægleren gjorde helt om og løb tilbage. Men
saa tænkte han: Hvor ialverden skal jeg hen? Vi
er jo mennesker alle for Vorherre, og saa satte
Mathias Porsvold sig plat ned i lyngen og dækkede
sig saa godt, han kunde, brød af lyngkvister og lagde
over sig, mens han altimellem saa efter de to sig
nærmende damer. De kom smaat og rolig nærmere.
Pludselig blev de staaende. De havde opdaget
ham. de gik et par skridt, saa stod de igjen og
stirrede bortover til det skaldede hoved derborte i
lyngen.
Det var fru konsul Wilhelmsen og hendes
husjomfru, der havde taget sig en liden morgentur oppe
paa heierne.
«Men jomfru, sagde fru Wilhelmsen, «hvad er
det derborte i lyngen.
«Det ser mest ud som et barn,» sagde jomfruen.
«Det er skam intet barn, > sagde fru Wilhelmsen,
hun var meget grov og dyb i maalet, «det er et
mandfolk.»
«Nei det er jo hvidklædt,» sagde husjomfruen.
De gik et par skridt. Nei,» sagde fru Wilhelmsen,
Mægler Porsvold og andre historier. 7
)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
