Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
«lad os vende, det er vist et vanvittigt væsen, det
bryder af lyng og dækker over sig.»
«Uf ja,» sagde husjomfruen, og de to caper gjorde
raskt helt om.
Mægleren havde alt længe gjenkjendt dem.
— Broder ser godt fra sig, sagde altid Kima og
Mina — da han nu saa, at de vendte og gik tilbage,
blev han aldeles fortvilet over at blive alene igjen
oppe paa vidden i sin forfatning.
«Fru Wilhelmsen — fru Wilhelmsen, det er jo
mig,» raabte mægleren.
«Du store verden,» sagde fru Wilhelmsen, «det
raaber jo paa mig.»
«Jeg er jo en ulykkelig mand,» raabte mægleren,
«jeg er jo mægler Porsvold.-
Saa kjendte jomfruen ham. «Men frue, det er
jo mægleren, raabte hun forfærdet.
«Men Herregud, har han mistet sin forstand,»
sagde fru Wilhelmsen, ja det er kristenpligt at gaa
nærmere, jomfru.»
«Aa snille damer, raabte mægleren, «gaa ikke
fra mig,»
«Har De mistet Deres forstand, mægler,» sagde
fru Wilhelmsen med sin grove bas.
«Nei, nei,» sagde mægleren, «de har jo stjaalet
klæderne mine nede ved sjøen jeg vilde jo lauge
mig.»
«Men snilde mægler da,» sagde fru Wilhelmsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
