Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Der laa kjærlighedsbreve og flød allevegne paa
Josefines værelse. Den øverste skuffe i hendes
ko-mode gik ikke igjen, fordi den var for fuld af
denslags epistler. Hun viste dem forresten alle meget
^åbenhjertig frem. Et var fra en malersvend:
Elskede Josefine.
Dætte blaat for at spørre dig. om du vil være
min Kjære for en tid, intil den rætte kommer for os
begge. Ærbodi Ludvig Olsen, malersvend.
Dette var skeet, længe før hun kom i sin
nuværende tjeneste, men Josefine havde vistnok været
meget villig og ikke fundet nogetsomhelst anstødeligt
i at være malersvendens «kjære», indtil den rette
kom for dem begge.
Det er da moro at have nogen at gaa ud med
lel. ræsonerede Josefine, nogen, som venter paa en,
og kommer saadan dan og van — men ringforlove
mig med ham gjør jeg nu «ekke».»
Det var en af Josefines særegenheder, at naar
det var noget, hun rigtig vilde bedyre og slaa fast,
sagde hun aldrig «ikke», men dybt nede i halsen
«ekke».
Dette forhindrede hende dog ikke fra en time
senere at handle stik imod, hvad hun højtidelig havde
erklæret ekke at ville gjøre.
Inde i gaarden boede en gammel pige, der havde
en søn. der netop i de dage kom hjem fra tugthuset,
hvor han havde udstaaet en straf. Han var sorthaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
