Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Paa blomsterklædt bakke sad Hjalmar og
kvad men midt inde i verset holdt hun op og
sagde henvendt til sin frue:
Det var nu igrunden ikke noget truendes ved
ham heller da —»
Men tugthuskandidaten blev ikke opsporet og de
værdige overkonstablers besøg hørte op.
Siden var Josefine meget fornærmet paa hans
moder i baggaarden.
Hun gaar her og snakker, ligesom jeg skulde
have noget med ham — ligesom jeg skulde gaa og
sorge — nei, det kan hun pent lægge beg paa, at
jeg «ekke gjør.>
Lang tid efter tog Josefine det som en personlig
fornærmelse, naar der bare blev nævnt «tugthus
eller «komme i straf» eller noget i den retning i
hendes nærværelse.
En tid efter fik Josefine det meget travelt med
at besøge en veninde i Oslo. Disse besøg blev mei
og mer hyppige, saa fruen tilslut fattede mistanke:
Det er vel ingen forlovelse igjen, Josefine,»
sagde hendes frue.
Hi, hi,» Josetine krogede sig aldeles sammen
af latter.
Jeg ber dig bare at se dig for bedre end forrige
gang.»
«Pyt, sagde Josefine, «det var jo bare skoi det.
nu jeg er ringforlova naa» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
