Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Syndsbekjendelse og Absolntion, Introitus i cugerc Forstand
og Kyrie) i 2. Grad na le eller den musikalske Messe (Det store
Gloria, Kollekt, Epistel, det eg. Graduale mcd Hallelnjah og
Evangeliet) ;^ Ofse rtor mm (Credo, Vicbenner eudende med
Seiretclla, Prefation mcd Sanctns og Hosiannah); 4, lc^u^Q^.
mißßli3 (Offcrbon, Hovcdbon for dem, for hvem Offeret iser
frcmbercs, Eonsccrati^n mcd Elcvation og Adoration, co,,!!»!^
iiioililic) slktnnelarum, plllL,- n<»Blen-, (^omiimninn); 5, Postkonl-
(Takkckollckt, Vclsignclse mcd Joh. l, I^4^olr^t)^
Hvor Prediken forekommer faar den gjerne Plads for
Introitns ; med Undtagelse af den foregaar Alt paa Latin. Li
turgisk Stykke: l!«i (ved Kommnniou).
§ 11. Fjerde Periode; den reformerede Kultus, i.
Neformatioueus Indflydelse r Almindelighed. Ifolge Ncforma
tioncns materiale Princip alt glidstjcilstligt o!>l<8
u^r^lum, navnlig Messenfferpt, d^- b^tev ingen Plads syere for
meglende Mellempcrsoncr. og intet andet ertjcndtco
end Troens aandelige Boil-Lov- og Tattcoffcvc, sonl ittc forhvcrvc
Gnds Naade, men er Naadens Frngter (cfr, Apol. 24: <)v<!> !
8^!-,’<iciii»!). Mcnighcdcn tom derfor til selv nmiddclbar at tagc attiv
Dccl i Glidstjcncstcn, Presten blcv fra Menighedens Megler
nl Mcnigbcdcils Leder, og Latinen afstaffedes. Ifolge det for
male Princip tom dernest det sacramentale Element til sin fnldc
Net, Legenden ndstodtcs, Glids rene Ord og Sacrament gjenga
va Mcnighcdcn som Naademiddcl til Tilcgnclsc i Trocil og som
Hovcdhjelpcmiddcl til deiine Tilcgnclsc erholdt Predikenen en
fast central Stilling. 2. Spcciclt. Den forskjellige Opfattelse
og Anvendelse af Skriftprincipet i begge evangeliske Sosterkirtcr
sorte til bctydcligc litnrgiske Forstjellighcder. Den sachsiskc^ Nc
formation forholdt sig saa meget som mnligt konservativ, mere
rensende end nystabende. Agtende Historicils Aand beholdt dell
den bistorist ndviklcdc Knltns, hvor den ikke stred mod Skrif
ten, med übetydelige ludstrentningcr. Af det Sacramcntalcs
Anordmng beholdtes det overleverede Perikopesystem, Kirkeaaret,
Festene forsaavidt de havde rene d. e. bibclst-kanoniske Texter,
dog med Formindstelse i Tal og Udstrekning. Ligeledes behold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
