Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
som Mcuighcdsrcpreseutautcr og Viducr. Ved Borus Daab
maae de betragtes deels som Vidner, deels som Nepresentanter
for Menighedeils faderlige og moderlige Omsorg for de Boms
Saliggjorelse, der fodes i dens Midie. De stnlle bere Varnet
frem paa Troens Anne, i Troen bcgjere Daabens Naade for
det og svare for det, bede for det og ogsaa siden, om de der
til tiltrenges, bavc Omsorg for dets aandelige Vel efter Evne
og Anledning. (Om Betydningen af deres Tro, der bringe An
dre hen til Herren se Matth. 8, 13.; 15. 28. lovrigt om Fad
dernes Pligter se Tiltalen til dem efter vorr Nitnal.) Heraf
Benevnelsen Faddere, Gndfedre, Gndmodre, pnlrmi H nmll-mi.
§ 74. Hsemmedaav. Daabens Plads er efter vort Ni
tnal nest efter Prediken. Men ikke alene har Mengden af
Baptizander paa mange Steder trengt den nd af den felles
Gndstjcncstc, men i Nvdsfald flytter den ogsaa ind i Famlieli
vet og bliver Hjemme daab. (Den hyppige Brug af Hjem
incdaab nden Nodvendighed er en kirkelig Ustik). Noddaaben
anerkjender Kirken ogsaa andre myndige og knltnsdygtige Christne
end Liturgen berettigede til at udfsre. Meil den forlanger ogsaa,
at denne Daab stal siden besegles som ret i Menighedens For
samling ved en egen Akt, som er taltet Hjemmedaabs Kon
sirmation, og altid maa betjenes af den kirkelige Liturg. At
der benyttes Faddere ved Hjemmedaab er saamegct vigtigere,
som den forcgaar adskilt fra sin egentlige Plads, og at Fadderne
i Negelen ere de samme ved Hjemmedaabs Konsirmation, synes
Tiltalen til dem (Nit. Cap. 2, Art. 2.) at forudsette, og er vel
det Netteste, men hos os ikke lenger ndtrykkelig forordnet. I
Chr. 4dcs norske Ordinants fol. 18 (Art. V) var det dog for
ordnet.
b. K o >l f i r m a t i o li s h a n d l i n g e li.
§ 75. Barnets christelige Livsudvikling indtil den
kirkelige Myndighedsalder. I Daaben blev et nyt Liv ned
lagt hos Barnet, men det er endnu en uudviklet Spire og maa
ndvikles eller ose. Det nye Menneske har stn Barndom og Ung
dom ligesom det naturlige, folger til en vis Grad dettes Ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
