Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Kirkebon i Slutuiugen af Predikenen, foreskriver Ritnalet I no
ti old et. Af andre giver det knn en Prove; saaledes Dnstet efter
Absolntionen. og selv det Dnste, der ledsager Haandspaaleggelsen
ved Konfirmationen. Denne Vakten gaar i den individnelie Prans
endnu videre. Nytaarsdags- og Allehelgensdagsbonnen er saa godt
som afstaffet, Faae bruge Konfirmatiollsbonneil, og de halv fri
givne Bonner hores snart i den af Ritnalet meddceltc Form,
snart anderledes. Mindst burde Konsirmatiousousket, hvori Haud
lingens Betydning (og det paa en serdeles gribende Maade) er
ndtalt, vexle.
Anm. Vore nu brugclige Kollekter for Epistelens Lesuing,
hvilke alle bestemt pege hen paa Dagens Perikofter
iser Evangeliet, ere paa 10 lier optagne efter Veit Dietrichs
tydstc Postille, hvor dc forekomme som Bonncr efter Prediken,
men udeu Slutningsdor.ologicn («formedelst — din Son, som
med dig lever — Enighed. fra Evighed til Evighed"), der er laant
af de eldre latinske „l>!-n!l,ml,’<,". I Palladius’s Altcrbog af 1555
forekomme de forst, meu ved Eiden af de gregorianske Oratio
ner; derpaa forekomme de alene i Hans Albrechtsens af 1564
med Tilfoielse af den faste Slutningskollekt i hver Hoimcsse for
Nadveren (Kit. l^sloummuiliu <!. Cliitl^lcncl! ), og den ved mang
lende Kommnllion brngelige Kollekt „for Ordet," samt 4 Bcde
dagskollekter. De katholske onUioncz ere kortere og af et almin
deligt Indhold.
§106. Herrens Bon. Dverst af alle Kirkebonncr og som
den uopuaaelige Typus staar Herrens Bon, Fadervor, fnldcndt
saavel ved sin Form som ved sit paa engang almindelige og dog
enhver Bedendes speciclle Trang omfattende Indhold. Dets Brug
i Liturgien er eldgammel; alt Tcrtulliau kalder deu deu fore
skrevue og sedvanlige Bon, som er de ovrige Bonners
Grnnd lag. Snart agtedcs det saa hclligt, at det knn r >m«8!l
sid^liiim tnrde bedes hoit (nest foran Sacramciltets Uddclillg),
kun bctrocsKatechumcuer aftredicGrad(^oinp<?t«nle.’, c7uv!.c7i7!xvi72c:)
og forst bedes lydelig af dem, nåar de som Dobtc steg op af
Baptisteriet. Som „stille Bou" (2^ 3!.?. c7’.u^c) derimod
brngtcs det oftere ligesom endnn. I Lnthers l’ol-»i»1ll !»iBBN
forekommer det som i den oldkatholste Litnrgic kini mellem Con
secrationcn og Sacramentnddclingen. I hans „Deutschc Messe"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
