Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
i Loverdags Aftensangen derved at denne som Forberedelse
paa neste Sondags Hoimessc forbandtes med efterfolgende lon
ligt Skriftemaal og idetmindstc paa Helligafteilerne med Predikell,
og 1») i Sondags Aftensangen derved at denne altid havde
Prediken og ndmerkedes ved den stjsnne Aftenhymne ?illne de
inilli^ (Lnc. 2, 29—32.) efter l’l^llilie!il. Endelig blev, „naar
nogen synderlig Nod var forhaande", Litaniet afsnnget i Ugeottc
sangen, iser Onsdag eller Fredag, som derved blev endmcre nd
videt. Bestemte Tczter havde Predikenen knn i Sondags Otte
sang og Aftensang, nemlig i hiin Dagens Evangelinm, i denne
Epistelen.
§ 128. Dm Katechismegnostjenesterne. Den faste
Katechismegudstjenestc var hos os fra forst af (efter Neforma
tionen) Sondags Midd a gsgndstjen este eller Tolvprediken.
Vel forekom ogsaa Katechismelectioncr ved Siden af Bibellectio
nernc i Sondags Ottesangen, men nden Forklaring. Tolvpre
dikenen derimod stnlde Stykke for Stykke gjennemgaae og for
klare Katechismen. Denne Gudstjelleste bestod da af en Kate
chismcpsalme, Lesning altid af cn hccl Part i Katechismcn, Pre
diken, vel ogsaa Katechisation over et Stykke af det Opleste, til
Beslutning en Psalme. Paa Landet traadte istcdetfor Tolvpre
diken den Bestemmelse, at den sidste halve Tune af Predikenen
til Hoimesse stnlde anvendes til Katechismens Forklaring.
Foruden Sondags Middagsgndstjeneste stnlde Qvatem
berne benyttes til Afholdelsc af 8 Katechismepredikener, og en
delig fandt en Provelse efter Katechismen Sted ved Ekriftemaalet
om Lovcrdagen hvilket gav Anledning til, at Katechismepredi
ken senere (i 17de Aarhnndrede) ogsaa ofttoges i Loverdags
Aftensang.
§ 129. Dm de kirkelige Bods- og Bededage. Faste
(aarlige eller maanedlige) Bodsdage hore ikke oprindelig bjemme
i den evangelisk lutherske Kirke. Ligesom den nemlig ikke kjcndcr
nogen Udstykning af det christelige Liv mellem almindelige
religiose Stemninger, mellem christelig Vodferdighed og christelig
Tro, men vil see dem inderlig forenede i selve Livet, saaledes
vilde den heller ingen Udstykning af Menighedens Andagtstidcr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
