Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
senere (26de Oktober 1770) tredie Hoitidsdag, Epiphaniasfesten,
to Mariadage (Renselsen og Vesogelsen) alle Apostel- og Martyrda
gene. Marie Bebudelse henlagdes uheldig paa ste Sondag
i Faste (liomimen 1>:!58c,m5) og Allehelgensdag paa Iste Son
dag i November. Derimod beholdtes den Aaret efter Nitnalet
(1686) indfort Store Bededag paa dens uheldige Plads i
Pcntekostctiden. Ved disse Forandringer er Kirkcaarct bleven i
hoi Grad mutileret. (Se forovrigt Homil. § 59).
§ 145. Kirkeaarets Indflydelse paa Gudstjenesterne
og de kirkelige Handlinger. 1. De faste Gudstjeucster
erholde ikke blot deres i u db yr des Stilliug og Folge, meil
ogsaa deres Charakteer af Kirkeaaret, hiin ved deres Plads i
Aarets Lsb, denue ved Kirkeaarets Perikopcr. Af Enkeltheder
i Gudstjenesten har Kirkcaarct storst Indflydelsc paa Predike
nen, der ikke blot har at tagc Hensyn til Perikopernes Ind
hold hver for sig, men ogsaa til deres Betydning paa
deres Plads i Kirkeaaret (om den specicllc Anvendelse hcraf
se Homil. § 43—65). dernest paa Sangen, ved at fordre tids
messige Psalmer, endog bestemte Evangcliepsalmer, Credo
og Lovsangsvers paa de store Hoitider og Christi Himmelfarts
dag, Litaniet paa store Bededag, endelig paa Kollekterne, af
hvilke Kollekterne for Predikenen stadig have Hensyn til Kirke
aarets Perikopcr, og Kollekten efter cr cn seregen for Fastetiden.
Tidligere skulde det store Gloria og Hallelujah ikke syugcs i de
de saakaldte lukkede Tider (lempui-n ek>n3i, d. e. Advent og Faste),
men dette overholdes ikke lenger.
2. De nbcstemtc Gudstjenester bestemmes vel af eaBUB;
dog fordrer cleeorum og kirkelig Sands, at de ikke staac i grel
Modsetning til Kirkeaarstiden, og at denne gjerne, nåar det kan
flee, faaer sit Hensyn i Casualtalcu, hvorved baade Talen vinder
i Interesse, og Taleren faaer Leilighed til at fremheve Sider ved
CNBUB og Betydninger ved Kirkeaaret, som ellers vilde blive
upaaagtede.
3. Om de kirkelige Haudliugcr gjelder det Samme
som om de übestemte Gudstjenester. Faste Tider have de ikke;
kun Skjerthorsdag er udmerket som Kommuniondag, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
