Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
som heri ligger til at vente og med aandelig Wdruelighed og
Aarvaagenhed i Boli berede sig paa den Helligaands Komme,
samt til ret at brngc de Gaver, hvormed han kommer (Ep. 1
Petr. 4, 7-11), nåar han atter holder sit Pintseindtog hos os
(hvoraf denne Uges Navn: Ven ten ge, soplimlmll o.v^eln
!iamß ogsaa Pintscadvent).
Med sine sidste Ord slntter ste Sondags Evangelium sig
ner til den nu paafslgende Himmelfartsdag. Denne stiller
os nu Herrens Bortgang for Die baade i Evangelium (Mare.
16, 14 flg.) og Lcctic (Act. 1, 1— II), og det efter det Fore
gaaende ikke som en sorgclig, men som en boist gledelig Be
givenhed baade for hans troende Venner og ham selv (cfr. dell
gamle Bibellection paa den foregaaende Dag Joh. 3, 22—29).
At Herren nn er gacet til sin Herlighed hos Faderen i Himmelen
ikke for at forlade sine Venner paa Jorden, men for at aabnc
Himmelen for dem, og vere deres bestandige Hjelper, Styrer
og Talsmand hos Faderen; at han har bekreftet den herved
aabnede Salighcd for dem i sin sidste Villies Utring om Troen
og Daaben (Marc. 16, 16); at de nu som hans inderlig for
bundne Venner stnlle vende sin stadige Hn til ham og vere
himmelstsindede (Kol. 3, 1; Joh. 14, 2. 3): derom vil den kir
kelige Prediken iser have at vidne paa Himmelfartsdagen.
§ 54. Store Bededag. Uagtet Qvinqvagesima er en fest
lig Gledestid (§ 53) har dog den dansk-norske Landskirke siden
Forordningen af 27de Marts 1686 sin alvorligste og strengeste
Bodsdag i hele Kirkeaaret, nemlig den almindelige eller
store Bededag paa 4de Fredag efter Paaske maastee ikke uden
Hensyn til nestforangaaende 3die Sondags Evangelium, til hvilket
Bededagstexten paa en vis Maade synes at svare, og paa hvil
ken Sondag Bededagen ifolge Forordningen stnlde anmeldes for
Menigheden. Bededagen har ogsaa den Sercgenhed, at den er
den eneste Dag i hele Kirkeaaret, hvis Hovedtert er tåget af det gamle
Testamente (nemlig Es. 55, 6. 7). En Prediken, som vilde
forene Dagen med Kirketiden, maatte fremheve denne Tids over
ordentlige Nigdom paa guddommelige Nådesbevisninger i Christo
som indeholdende den sterkeste Opfordring for Menigheden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
