Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
heller en af dens Bitanker, som tjener til at befeste og forklare
Hovedtanken, helst nåar derved nogen betydningsfuld o^n^i Me
nigheden kan blive belyst med det Samme. 2) Kirkelig Hold
ning deels i negativ Henseende, saa at Themact ikkc opstiller no
gcn Paastand, som cntcn llgefrcln strider mod Kirkens Bekjendelse,
eller som dell ikke vedkjendcr sig, om ogsaa en saadan Paastand
for Predikanten kan have subjektiv Gyldighed, deels i positiv
Henseende, saa at Themaet gjerne slnttcr sig til den kirkelige Be
tragtning af Texten, som cr ndtrykt med dennes Stilling i Kir
keaaret. 3) Praktiskhed saa at Themaet er Udtrykket af en
Sjelesorgers Tante, der har Oie for sin Menighcds Tilstand og
Trang og forstaar at rekke den Gnds Ords Belerclse, Tngt,
Formaning, Trost ester Behov. 13) Themacts for met le Egen
skaber: 1) Precision. Det maa svare til Predikenens Vir
kelige Indhold, altsaa ikke vere for vidt, saa Predikenen ikke
giver, hvad Themaet lover, mcn heller ikke for snevert, saa Pre
dikenen trenger sig udover de ved Themaet satte Grendser og Tilho
rerne tabe Traaden. 2) Korthet». Det bor vere nden overslodigc
Ord og skye Mellemsetninger, som gjor Sprogct tungt og dcn
hele Sats vanskelig at beholde. Derfor ogsaa sparsom Brug af
Genitiver og Adjektiver saavelsom af Omskrivninger. 3) Farve.
Det bor ikke nsgcnt opstille et abstrakt Begreb, men soge —
hvortil enhver Text vil give Anvisning - at indklede Tanken
i en konkret Skikkelse, idetmindste give Begrebet med en nermere
bestemmende Tilfoielse. 4) Velklang, dog uden Knnstlerie.
Euphonie i Ordenes Lyd og Sammenstilling, og Symmetrie
mellem Thcmaets enkelte Dele er tiltalende; knn vogte man
sig for lagt ester Ordspil og Niim, Assonants og Alliteration, som
ikke vil harmonere med et frit og levende Vitnesbyrds Charattcer.
§ 75. Dm Themaets Formning. Ved Themaets Form
ning kommer to Hovedhensyn i Betragtning, nemlig: dets
Dobbeltforhold til Text og Prediken som Mcllemled
mellem begge, L) dets Bygning i logisk og rhetorisk
Henseende. Eftersom Themaet stiller sig nermere Texten eller
nermere Predikenen kan det: 1) enten tåge sine Udtryk
ordrer af Texten, eller 2) forme sig frit uden at binde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
