- Project Runeberg -  Forelæsninger over practisk Theologie, i kort sammendrag /
217

(1856) [MARC] [MARC] Author: Andreas Grimelund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217
tilbage. Guds Kald gjenuem Kirken til Embedets gnddommelige
Gjeruiug gjor deu Kaldede til „Herreus Tjener" og „Christi Sen
debud" ligesaavel som Kirkens Tjener og giver ham Krav paa
at blive hort og adlydt som saadan i Cmbcdet (2 Kor. 5/20;
I Tim. 5, 17; Ebr. 13, 17). Paa den anden Side er han
ogsaa som Lem af Menigheden ligesaafnldt Pligtig til at hore
og lyde som de ovrige Menighedslemmer, og hvis han derfor
lerer og handler i Embedet mod Evangelium, saa giver haus
Stilling ham ingen Net til at fordre Lydighet», meget mere maa
da Menigheden negte ham samme. Cfr. Conf. Aug. 28, 21-27.
I Modsetuiug hertil Couc. trid. Sess. 23, 6.
§ 10. Den evangelist lutherske Betragtning af Em
bedet. Den evangelist lntherste Kirke holder paa den ene Side
fast paa de Christnes almindelige Prestedsmmc og Berettigelse
til at benytte sig af Ordet og Sacramcntcrnc, men ogfaa paa
deil anden Side — mod Svermerne, navnlig Anabaptisterne —
paa det Ord og Sacramcnte og sammes Forvaltning
ved en „ordentlig kaldet" Embedsstand. Cfr. Conf. Aug. sog
14; Apol. 7, 11-13; Art. Schm. 111, 8. Lnther udtaler sig
meget sterkt herom og afviscr bestemt Beskyldningen for at aabne
Kirkeembedet for hvemsomhelst nden Kald.
De gamle lntherste Kirkedogmatikere lere en tredobbelt pre
stelig Stand: 8l»lu8 Bou llic^lrrcmin lliplex.
§ 11. Tjenestens Omfang. Den kirkelige Embedsstand
har hele Kirketjenesten at besorge baade den representative
og den individuelle. Heller ikke bor den vere utelukket fra
Kirkeregimentet. Geistlighedens Inddcling i Klasser og Grader
er knn for Ordens og Tilsyns Skyld, men bevirker ingen For
skjel i Retten til at forvalte Naademidlerne. De forskjellige
nytestamentlige Navne paa Embedets Forvaltere angive ingen
saadan Forskjel; heller ikke anerkjendes den af vor Kirke. Cfr.
I. Bcmm. cio pot pnp. 9 og cio M-. op. 65. Derimod Conc.
Trid. E. 23, 2. og Bellarmin, som inddeler Geistligheden i 7
Ordener. Af Navnene paa Aerus er „Ordcts Tjener" og „Pa
stor" det udtryksfnldeste. Navnet „Prest" forkastede Luther.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/practtheol/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free