Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
mange, maastee de fleste fattes den levende personlige Tilegnelse
af Naadepagten og som alle knn ne falde lid deraf og fortales.
Tom Hyrde ikke i sin egen, men den himmelske Overhyrdes
Tjeneste stal han folgelig ikke gaae nd paa at vinde sig selv Til
engcrc, men paa at vinde og bevare Sjelene for deres
og hans felles Herre, hvis Pagtes Folk og Legems Lemmer
dc crc kaldte til at vere. Og som Pastoralvirksomhcdens Ud
gangspnnkt og Hensigt saa dens Virke maa de. Net er denne
knn da, nåar den foregaar efter Overhyrdens Forbillede, der sor
ger for hver Enkelt som for Alle og for Alle som for hver En
kelt (Joh. 10). Pastoren stal vogte, pleie, sode, lede og
bede, og Gjenstanden herfor stal vere saavcl den hele Menighed,
som dens enkelte Lemmer.
§ 19. Menighedens uåndelige Bevogtning. Menig
hedens aandelige Vcvogtning er decls en udåd v endt deels en
i n d a d v c n d t. Udåd bestaar den i Agtpaagivenhed paa Tidens
Gang i det Hele og iser Tidsaandens onde og falske
Retninger, paa ndenfra kommende aandelige Paa virknin
ger, paa indtrengcnde Lerdomme og derved vakte Be
vegelser i Menigheden. Som saadan er den Vegtertjeneste
for at opdage og afverge Farcr (Ezcch. 3, 17). Indad bestaar
den i Agtpaagivenhed paa hvad der ror er sig i Menighe
den, forsaavidt det aabenbarcr dens aandelige Tilstand, paa Fa
milielivet, Sclstabsllvet og, ester Anledning, Enkcltlivet i Me
nigheden. Det er eu Hnusfadcrs Bevogtuiug. meu maa da
ogsaa for at vere hvad den stal holde sig langt fra egentjerlig
Udspeidcn af Andres Feil eller iukvisitorisk Paatren
genhet» og her ste syg Streben og maa derfor aldrig vere
stilt fra Menighedens Agtpaagivenhed paa sig selv. Se Joh.
21, 16; 1 Petr. 5, 2; Act. 20, 28; 1 Tim. 4, 16; 2 Tim. 4, 5
§ 20. Sjelepleien. Den geistlige Pleie, Sjelesorgen i
engere Forstand, grunder sig paa Kirkens nerverende Lighed
med et Sygehospital, hvor endnn ingen af Lemmene har op
naaet den fulde Helbredelse for sin Sygdom, og hvor de derfor
stnlle nyte den aandelige Legedom og Pleie, som Enhvers Til
stand udkrever. Saadanne Sygc ere ikke blot de blinde Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
