Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
gen kleber ved Ganen, og han er sta dybt yvmygtt,
at han paa det indstendigste trygler om en enkelt
Vanddraabe, og det af den Mnnds Haand, som han
for havde feet ned paa med krenkende Foragt. Fa
der Abraham! kan du afstaae en sta jammerfuldt
indledet, og en faa nojsom Bon? See! han lider
stor Pine i denne Lue, og det han beder om er
blot den ringeste Grad af Lindring, den übetydelige,
snart svigtende Qvegelst, som en enkelt Vandrandes
Kjolighed kan stjenke hans Qvaler? — Han afstog
dm, og det, som det synes, paa en krenkende
Maade, der mindede den Ulykkelige om bedre,
mm svundne, aldrig tilbagevmdmve Dage: Be
tenk Son! siger Abraham, betent at du har
ana mm et dit Gode i din Levetid, og Lasa
rus derimod haver anammet detOnde, men
nu bliver han trostet og Du pines —Ja det
tilstevcs ikke denne Elendige nogmsinde at haabe
Udftielse, end ikke Lindring ; Abraham vedbliver: der
er overalt mellemOs ogEder et stort svel
gende Dyd befastet, saa at de, som ville
fare herfrå ned til Eder, kunne ikke; ikke
heller kunne de, som der ere, fare dcrfra
hld over til Os.
Jeg behover vist ikke at anmarke, at Jesus har
ved disse lcgemlige Lidelser villet betegne de Fordom
tes Sjeleqvaler, og at det som — Billederne fta
dragne — bliver tilbnge, er: at disse Qvaler
ere übeskrivelig svare — sor eg es v»ed Kund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
